Thomas skulle hjem i dag, så han fiskede med jimmy og Ulf, så det var bare mig og David i båden. Vi startede selvfølgelig i det samme område som de seneste dage, og fiskene var (til den store overraskelse) hjemme igen. Vi fandt et mindre område, hvor det virkede som om, at fiskene lige var en smule større end andre steder.... Fiskeriet "døde" mærkeligt nok ud ved. 14-tiden, men jeg fik alligevel 34 målere, hvoraf de 7 var over 20 kg (21,1 + 21,5 + 22,5 + 23,0 + 24,5 + 26,0 + 34,0 kg). David fik 24 målere med to over 20 kg (22,6 + 25,6 kg).
Alt er naturligvis vejet nænsomt (i vejepose) og genudsat, hvis de ikke har været skadet. I givet fald har vi givet dem til lokale fiskere.Vi smutter hjem i morgen, så det bliver desværre kun til en halv dags fiskeri, da vi skal med flyet kl. 16. Kroppen er ellers ved at være i form, så jeg kunne sagtens ha' snuppet en uge mere - men jeg må vente et par uger.
Vi startede dagen på den samme plads som de foregående dage - og fiskene var naturligvis hjemme i stor stil igen. Jeg fisk 48 over 10 kg, hvoraf de 4 var over 20 kg - 20,1, 21,1, 24,5 og 30,3 kg. Helt utroligt. Den største huggede på en Big Bob. Fisken var i øvrigt relativt slank - men tæt på 150 cm.
David fik 34 målere - men ingen over 20 kg...... Vanen tro gad Thomas kun veje hans fisk over 20 kg - han fik 3 stk. på 20,5, 20,9 og 24,0 kg. Vi gir' den selvfølgelig gas i morgen tidlig igen.....
Vi var alle tre med fra start i dag - og alle "holdt" til lukketid, selvom det blæste en del sidst på dagen.
Fiskeriet fortsatte i samme takt, selvom vi idag måtte ta' hele tre drev, i modsætning til det ene i går. Det er en smule mærkeligt, at man ikke skal sejle rundt for at finde fiskene - det er i hvert fald ikke svært at være skipper pt....Thomas fik den største på 25,1 kg - og han fik en enkelt mere lige over 20 kg. Derudover vejede han ikke sine fisk, så jeg kan ikke sige, hvor mange +10 kg vi egentligt har fanget. David fik 22 målere, hvoraf de 3 var over 20 kg - og jeg fik igen præcis 46 målere, hvoraf de 4 var over 20 kg. Johan fra NSA fik dagens største på 30,8 kg - tillykke til ham...Vi gir' den naturligvis gas igen i morgen.
Thomas, David og jeg kom frem til Sørvær i går – og det blæste som ind i h…… Så vi var lidt i tvivl, om det overhovedet kunne lade sig gøre at fiske – det kunne det (med lidt god vilje….). Dog ikke det bedste vejr for landkrabber…..
Vi sejlede rundt i en halv times tid inden vi fandt fiskene. Thomas blev desværre dårlig, så vi måtte lige ind med ham kort tid efter. Tilbage igen fortsatte fiskeriet med at være fantastisk godt – og David og jeg endte dagen med 79 målere, hvoraf de 9 var over 20 kg, 7 over 25 kg – med en top på 30,5 kg. Alle de største blev taget på Kinetics Big Bob, som fungerede super….. Fra kl. 11 til kl. 17 flyttede vi ikke en eneste gang – det har jeg aldrig prøvet før. Konstant imellem 30 og 80 meter store torsk under båden. Vi fik de fleste fisk imellem 15 og 40 meter nede.
Alt i alt har jeg aldrig prøvet noget lignende, så jeg skal lige sidde og sunde mig lidt – inden det går løs i morgen TIDLIG igenJ
Vi kunne ikke koncentrere os om at ta’ billeder, så beklager at de er lidt dårlige. Ekkolodsbilledet er fra et af de tidspunkter, hvor der var lidt ”ro” på, så det er taget på et tidspunkt, hvor der ikke var så mange, som nogle andre gange….
Hjemmefra havde vi godt set, at de havde lovet lidt rustent vejr, når vi landede lørdag eftermiddag. Det viste sig dog at blive noget værre end vejrudsigten lovede - og lørdag aften + søndag var der regulær storm med vindstød af orkanstyrke + sne og hele molevitten. Skønt.Om mandagen var vinden stilnet af, og vi kunne komme på vandet – det viste sig dog hurtigt, at der ikke var nogle fisk overhovedet. Vandet var grumset - og vandtemperaturen var faldet 3-4 grader, hvilket (naturligvis:-)) havde medført, at tunene var blæst af helvedes til. Vores eneste regulære skud var i en flok på 3 mellemfisk (40-50 kg's) på vej ud til Stellwagen. Resten af dagen afsøgte vi vel små 100 sømil uden at se hverken fisk eller fugle. Tirsdagen var en gentagelse af mandagen - og ingen af de ca. 5 (light tackle) både havde kontakt til fisk. Og Capt. Dom mente, at det var spild af vores penge at fiske de kommende dage. De eneste som havde lidt kontakter var bait-bådene, men vi gad ikke at slå over til at fiske med kosteskafter og kæmpehjul, så vi blev på land de næste par dagene, og rykkede samtidigt vores flybilletter tre dage frem. Og de sidste par dage blev brugt på grejindkøb og barer. Bang.Alt i alt pisse surt når Dom i ugerne forinden havde haft en stribe fantastiske ture med hhv. 9, 5 og 5 fisk op til 100 kg (alle på let grej). Men sådan er fiskeri jo desværre nogle gange – vi prøver igen i juni 2012 for at se, om vi kan kaste os til et par 2-300 lbs fisk mere. Vejret er noget mere stabilt på den tid af året - de er ude ca. 95 % af dagene.
Fredag aften var vi et smut i Helsingborg for at føjte lidt - og når vi nu alligevel var ovre hensidan - og meterologerne lovede fremragende vejr - så besluttede vi os, fredag formiddag, for at ta' båden med for at fiske pighajer omkring Fladen.
Det gik nemt med at finde fiskene (tak for hjælpen Anders), men det var ikke de bedste forhold. Vi drev med mellem 1 og 1,5 knob, og vi havde ikke forberedt os alt for grundigt med rubby-dubby, anker mv. Men det gik alligevel fint - og vi fik vel omtrent 30 hajer op til 6,2 kg på de 3-4 timer, hvor vi fiskede decideret efter dem. Fiskene blev naturligvis alle genudsat.
Så sidder jeg i lufthavnen efter knap 6 dages flynderfiskeri i Tromsø med NSA. Totalt set blev det til 14 flyndere, men gennemsnitsstørrelsen var meget under niveau. Vi fiskede praktisk talt hele tiden på Yttersia, og jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor vi ikke kunne ramme en "ordentlig" fisk. Sidste gang fik vi 32 fisk med et snit på mere end 30 kg (og 5 over 70). Denne gang var vores snit vel omkring 10 kg. Vandet var periodevis meget algegrønt og tidevandsforskellen var på sit minimum, men det lykkedes trods alt for den svenske moviestar at få et par enkelte gode fisk i samme område, så de var der. Vi fiskede lige et par timer i dag, og jeg fik en lige over 20 kg, og samtidig virkede det som om, at vandet var klaret en del op, så fiskeriet bliver vel bedre fremover igen.